Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Foredrag med Sofie Klingberg

Dato
Fredag d. 5. november 2021, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Sted
Hjallerup kirke, Hjallerupvej 27, 9320 Hjallerup
Medvirkende
Ivana Høgagard

Igen i år inviterer diakonigruppen i Brønderslev provsti og Hjallerup menighedsråd til sorgforedrag i Hjallerup kirke. Denne gang er det med Sofie Klingberg, der deler et personligt foredrag om at miste tidligt. 

To måneder efter Sofie Klingbergs mor var blevet bisat, oplevede hun et stort pres fra sine omgivelser. "Nu må du videre med dit liv", var budskabet. Sofie var 16 år, følte sig misforstået og forkert, og begyndte at isolere sig for at "have sin sorg i fred". 

I sit voksne liv, og som uddannet journalist, har Sofie valgt at bruge sine egne erfaringer med at miste i både dokumentar-serien: "Mor er død - men det taler vi ikke om", som blev vist på DR1, og senest i podcastserien "Døde Forældres Klub". Hun har også startet et netværk for voksne, som mistede en forælder i barndommen. Hendes store håb er, at det bliver langt mindre tabubelagt at tale om døden og sorgen, så børn - lige så vel som voksne - ikke skal opleve den knusende ensomhed oven i tabet af en elsket.

Foredraget er gratis, og byder på oplæg, kaffe og efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål.

Alle er velkomne