Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Fyld Danmarks Kirker

Logo for Fyld Danmarks Kirker

Fyld kirken er tilbage 

Søndag den 25. september kl. 14.00 deltager Hjallerup Kirke i det landsdækkende initiativ.
Fyld Danmarks kirker starter med en festlig gudstjeneste for hele familien og et efterfølgende arrangement med kirkekaffe, kagebord og høstmarked.

Tema og formål

Fra Jord til Bord lyder temaet, som kalder på både taknemmelighed og eftertænksomhed. I en tid, hvor priserne på fødevarer stiger, er det naturligt at takke for det vi har, og hæfte os ved, hvor det alt sammen kommer fra. Samtidig retter vi vores opmærksomhed mod de steder, hvor man næsten intet har.

Gudstjeneste kl. 14.00

Sang og musik vil fylde kirken – både i form af fællessang og soloindslag ved Pernille Axelsen med musikere. Som prædikant kan vi glæde os til at høre landmand Villy Aagard Nielsen.
Til børnene vil der under gudstjenesten være aktiviteter, som De Grønne Spejdere står for.

Efter gudstjenesten er der stort kaffebord med hjemmebag sponsoreret af alle,
der har lyst til at bidrage dertil.
Der vil være festligt høstmarked, hvor alle indtægter går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Alle opfordres til at medbringe lidt fra årets høst, som først bæres ind i kirken og efterfølgende sælges. Det kan være lidt æbler, hjemmebag, marmelade eller lignende.

Hvis man gerne vil bidrage, kan man skrive en seddel, om man vil donere en kage eller tage noget med til høstmarkedet eller begge dele. Derefter skrive sit navn og telefonnummer og aflevere sedlen i kirkens postkasse eller sende en besked via kirkens Facebook side eller en sms til 24 44 06 22. 
Der trækkes lod om to præmier blandt alle kagebagerne.