Sorggruppe
Sorggrupper i Brønderslev Provsti
Hvad er en sorggruppe?
Sorgen ved at miste kan være forbundet med savn, vrede, frustration, lettelsse, skyld, bekrymring og håb. I en sorggruppe møder man andre, som også har mistet og derfor kender sorgen og ensomheden. Formålet er, at deltagerne gennem indbyrdes støtte og samtale får mod til at leve i den nye hverdag og finde glæde ved livet igen.
Sorggrupperne i Brønderslev Provsti er et gratis tilbud til voksne, der har mistet et familiemedlem. Det kan være sket for nyligt eller for flere år siden. Der vil være erfarne sorggruppeledere til stede hver gang.
Hvem er det for?
Der findes grupper i Hjallerup, Brønderslev og Dronninglund. De tre sorggrupper er et tilbud til voksne, som har mistet et familiemedlem, ægtefælle/partner, børn, forældre eller søskende.
Mht. børn, der har mistet, kan der også rettes henvendelse, og vi vil henvise til en sorggruppe for børn eller familier.
Mødetid og sted:
I Hjallerup mødes gruppen hver 3. uge i kirkehuset kl. 16.00-18.00.
Sognepræst Marie Kirketerp og sygeplejerske Lena Christensen er ansvarlige i Hjallerup.
For at høre mere om denne sorggruppe kan du kontakte Marie Kirketerp. Tlf: 24 44 06 22, e-mail: mki@km.dk
Mødedatoer:
15. august
4. september
19. september
10. oktober
31. oktober
21. november
12. december
Sorggruppe specifikt for forældre, der har mistet et barn
Børn kan også dø. For mange mennesker er det svært at tale om, at børn også ka dø. Derfor oplever nogle forældre en tabuisering og enspmhed omkring det at være mor eller far til et barn, der ikke lever mere. Det kan være givende at mødes med nogen, som har stået i samme situation.
I Jerslev findes en sorggruppe, der retter sig specifikt mod forældre, der har mistet et barn. Denne gruppe mødes udvalgte onsdage fra 15.45-17.45. Alle er velkommen - uanset bopæl og kirketilhørsforhold. Der vil max være 8 deltagere i gruppen.
Denne gruppe ledes af sognepræst Ann Sofi Lægsgaard Andersen. For at høre mere kan hun kontaktes på tlf.: 98 83 19 70 eller asla@km.dk
Hvis du vil vide mere
Sorggrupperne for voksne, der har mistet, er arrangeret af provstiets diakonigruppe. Generelle spørgsmål kan rettes til sogne- og diakonipræst Ivana Høgagard via tlf. 24 65 46 39 eller via mail: IH@km.dk