Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kunst i Hjallerup Kirke og Kirkehus

I 2020 er der kommet forskelligt kunst op at hænge både i Hjallerup Kirke og i Kirkehuset. I det følgende vil de forskellige kunstværker blive beskrevet. 

Kunst i Hjallerup Kirkehus

For godt et år siden fik Hjallerup Menighedsråd overrakt en donation fra en ældre borger i Hjallerup på 100.000 kroner. Donationen skulle bruges til udsmykning af Hjallerup Kirkes nye Kirkehus. Et stolt menighedsråd kan nu vise et smukt Kirkehus frem for besøgende.

Et kunstudvalg har arbejdet med forslag til udsmykningen og blev enige om at pege på billedkunstner Simon Aaens kunst. Udvalget besøgte ham på hans værksted i Rønde og faldt for hans værker med bibelske motiver, som ville passe godt til Kirkehuset.

Simon Aaen er kendt af mange i det nordjyske. Hans forældre var i en periode lærere på Dronninglund Efterskole, og Simon har tilbragt en del af sin barndom her. Han har tidligere udstillet i kommunen både på Dronninglund Kunstcenter og på Glocal Art i Thorup. Endvidere er han kendt som kirkekunstner og har udsmykket flere kirker.

Et af Simon Aaens kunstværker i Kirkehuset er et krucifiks. Det er støbt i bronze, patineret og efterfølgende håndforgyldt. ”Krucifikset består af Jesu legeme, der er svøbt ind i et linnedklæde, og som danner korsets form. Det peger på korsfæstelsen, lidelsen og Jesu død på korset. ”Svøbningen” af Jesu krop henviser til bibelteksten med Josef fra Arimatæa, som svøbte Jesu legeme ind i et rent lagen og lagde det i graven. ”Svøbningen” kan også henvise til Jesusbarnet, som blev svøbt og lagt i en krybbe,” fortæller kunstneren Simon Aaen.

Sognepræst Marie Kirketerp tilføjer: ”Det vi ser er mennesket Kristus, som er svøbt i et klæde. Med Simon Aaens tanker om svøbet som en omsorgshandling opleves krucifikset som et tegn på Guds nærhed med omsorg og kærlighed gennem hele menneskelivet fra fødsel til død. Opstandelsen fremstår som en afgørende del af krucifikset med det gyldne lys, som trænger igennem patineringen og sprænger mørket.”

 

Et af de andre kunstværker er et trefløjet maleri med titlen ”Stormen på søen”. Maleriet viser en båd på søen i høje bølger og med mørke omkring sig. Det mørkeblå vand, det hvide segl, der bliver revet af vinden, og de små røde mennesker i båden viser deres håbløse kamp i stormen.

Bibelteksten fortæller: ”Disciplene kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. I den fjerde nattevagt kom Jesus gående på søen. De blev skrækslagne og troede, det var et spøgelse. Jesus sagde: ”Vær frimodige, det er mig, frygt ikke.” Peter kommer ud på vandet til Jesus, men bliver bange og synker. Han råber: ”Herre frels mig!” Simon Aaens tanker med billedet: ”Vi kan som mennesker ofte føle os alene, når angsten og mørket omringer os. Bibelteksten viser, at Gud/Jesus er til stede selv i den mørkeste og sværeste tid.”

Marie Kirketerp tilføjer: ”Fortællingen om stormen på søen kan henvise både til den dag, Jesus lå i båden og sov under en kraftig storm, og til fortællingen, hvor Jesus kommer gående på søen, og Peter kommer ud på vandet for at møde Jesus. Simon Aaen udtrykker et centralt eksistentielt budskab i kristendommen, som også salmepoesien har udtrykt gennem årene. Her kan nævnes Jakob Knudsens morgensalme ”Se nu stiger solen”. Salmen handler om at vove sig ud i livet, vove at leve og elske og på en eller anden måde vide sig tryg på trods. Salmen slutter med: Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn.”

 

Det andet maleri har titlen ”Påskemorgen”.

Teksten i Det nye Testamente herom lyder: ”Der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder som sne. ”Frygt ikke,” sagde englen, ”jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her, han er opstået, som han har sagt.”

Simon Aaens tanker om billedet: ”Maleriet skal give beskueren en oplevelse af, at man bliver budt ind i lyset, der bryder mørket og døden påskemorgen. Opstandelsens lys, som ses på påskebilledet, formidler på bedste vis englenes ord: ”Frygt ikke. Han er opstået.”

Marie Kirketerp slutter: ”Det er tre kunstværker, som er fulde af fortælling, bevægelse og liv. Man inviteres ind i både stemning og fortælling med tilhørende budskab. Samlet set udtrykker værkerne, at Gud er til som en omsorgsfuld og nærværende Gud, der giver os som mennesker at leve med en glæde og tryghed trods verdens uro og mørke.”


Kunst i Hjallerup Kirke –  Håbstræet

Den 1. søndag i advent, starten på det nye kirkeår, blev kirkens nye kunstværk – Håbstræet taget i brug af menigheden. Håbstræet er lavet i glas af glaskunstner Marlene Nørhave fra Hjallerup. Inspirationen til træet er hentet fra Olavskirken i Modum Bad i Norge.

Sognepræst Marie Kirketerp startede sin prædiken første søndag i advent med et kig tilbage i den svære coronatid. ”Alle har et håb om bedre tider. Derfor er det også meget passende, at vi i dag planter et håbstræ her i kirken. Ideen til træet kommer fra en norsk hospitalskirke, hvor besøgende gennem mange år har haft et håbstræ at sætte små skårede blade på med håb og bøn om, at det som er skåret i ens liv må finde heling i Guds kærlighed og ikke skal smerte mere.”
I stedet for altergang blev menigheden bedt om at gå forbi håbstræet og hænge et blad på en gren, et glasblad i forskellige farver efter valg og placere det på  træets krone.

Inspirationen til træet stammer fra Olavskirken i Modum Bad i Norge, som sognepræst Marie Kirketerp besøgte sidste år. ”Vi har nu fået et lignende håbstræ i Hjallerup Kirke, som er lavet af vores lokale glaskunstner Marlene Nørhave i tæt dialog med repræsentanter for menighedsrådet,” fortsætter sognepræsten.

Marlene Nørhave fortæller: ”Da jeg fik forelagt ideen, blev jeg begejstret for initiativet.  Flere møder er blevet afholdt, og ideen har igennem måneder udviklet sig og er blevet til håbstræet, som via en konkret fysisk handling kan vække håb og lys i os. Jeg synes, det er en fantastisk ide. Jeg er meget stolt over og glad for, at jeg kan være med til at skabe håb hos alle, der besøger vores smukke kirke og hænger et glasblad på træet,”

Sognepræst Marie Kirketerp slutter: ”Fra og med første søndag i advent bliver det en del af kirkens liv, forstået sådan, at alle er velkommen til at benytte muligheden for at sætte blade på træet både til hverdag og til gudstjeneste. Vi glæder os til, at træet nu får liv i kirken, og til, at praksis vil give det sin fulde mening og betydning.”